Dansk English

Projektvejledning på forskellige semestre - kendetegn, udfordringer og erfaringer

Vejledningen op gennem uddannelsens semestre ændrer karakter i takt med, at de studerende bliver fortrolige med projektarbejdsformen og opnår større faglig indsigt. Med henblik på at klargøre forventningerne til vejlederens rolle beskrives nedenfor de særlige kendetegn, der er typisk for vejledningen på henholdsvis uddannelsernes første semestre og uddannelsernes sidste semestre.

Beskrivelsen dækker alene fælles læringsmål på tværs af uddannelserne og den generelle vejledning, der knytter sig hertil.

Vejledning på de første semestre vil typisk være kendetegnet ved:

Projektarbejdet TEK er nyt for den studerende og skal rammesættes og understøttes, således at de studerende ved, hvad der forventes af dem. Samtidig skal de studerende have støtte og redskaber, således at de selv kan forfølge læringsmålene for projektet.

Vejlederen må yderligere have fokus på samarbejdet og arbejdsformen i projektgruppen og være med til at sikre, at dette antager en form, der er positiv, relationsskabende og danner basis for en effektiv læring. Vejlederen skal være i stand til at involvere sig i løsningen af de konflikter, der opstår specielt i de første semestre og give de studerende redskaber til selv at løse problemstillingerne.

Da den studerende ikke er bekendt med ingeniørprofessionen og de traditioner, metoder og normer der knytter sig hertil, er det vejlederens opgave at indføre de studerende i disse dels ved at italesætte dem, dels ved selv at agere professionelt i vejledningen.

Dette betyder blandt andet, at vejlederen som udgangspunkt forventes at være proaktiv, og at vejlederen:

1_100rammesætter professionen.

Point_F_100Formidler de værdier og arbejdsmetoder, som er typiske for ingeniører, således at de studerende opnår viden om, hvorledes ingeniører arbejder.

Point_F_100Viser hvorledes man eksemplarisk håndterer de problemstillinger, der indgår i projektet.

Point_F_100Formidler de formelle krav, der er til dokumentation af et ingeniørfagligt projekt.

 

2_100understøtter et velfungerende projektsamarbejde.

Point_F_100Hjælper projektgrupperne med at opsætte rammer for de studerendes samarbejde.

Point_F_100Præciserer formålet med at arbejde i grupper.

Point_F_100Hjælper projektgrupperne med planlægning og styring af projektet.

Point_F_100Drøfter hvorledes arbejdet i gruppen tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Point_F_100Hjælper med at håndtere åbne problemstillinger og de frustrationer, der ofte følger.

Point_F_100Formidler viden om modeller, der beskriver forskellige roller/personprofiler blandt projektdeltagerne.

Point_F_100Støtter ved konfliktløsning.

 

3_100stiller krav til de studerende og er opsøgende.

Point_F_100Indgår aktivt hvis der opstår faglige problemer i projektgruppen og arbejder aktivt for at finde løsninger.

Point_F_100Vejlederen er proaktiv, stiller krav til de studerende og følger op på deres aktiviteter i gruppen. Vejledning er ofte skemalagt.

Point_F_100Vejlederen håndterer den konflikt, der kan være mellem at påvirke projektet aktivt og efterfølgende at skulle bedømme projektet.

 

Vejledning på de sidste semestre vil typisk være kendetegnet ved:

Den studerende har stor erfaring med projekter og er meget selvdreven. Den studerende er målrettet og struktureret i mødet med vejlederen og er bevidst om, hvad vejledningen skal føre til.

Vejlederen har fokus på at udfordre den studerende i valg af metoder og processer, og forventer overblik og refleksion fra den studerende. Faglige spørgsmål drøftes ”ligeværdigt”.

Vejledningen tager afsæt i, at den studerende i højere grad er selvdreven, og selv har et ansvar for at efterspørge den rette vejledning. Dette er dog ikke i modsætning til at vejlederen kan sætte nogle formelle rammer for vejledningen.

Projektets kompleksitet er væsentligt øget, og elementer af projektet falder ofte uden for vejlederens egen kerneområde.

Dette betyder blandt andet, at vejlederen:

1_100kan tage udgangspunkt i, at de studerende er fortrolige med projektarbejdet som arbejdsform, og at de selv kan drive projektet

Point_F_100Forventer initiativ fra de studerende og er som udgangspunkt afventende.

Point_F_100Forudsætter at de studerende har en professionel tilgang til projektarbejdet og dets afrapportering.

 

2_100udfordrer de studerende i deres valg, frem for at anvise.

Point_F_100Tilskynder de studerende til at reflektere over valgte strategier i projektet, og stiller sig kritisk overfor valgte metoder og resultater.

Point_F_100Giver feedback med åbne spørgsmål frem for anvisninger.

 

3_100indgår i en (mere) ligeværdig drøftelse med den studerende om faglige spørgsmål.

Point_F_100Kan forvente at studerende selv sætter sig ind i nyt, relevant stof.

Point_F_100Kan håndtere vejledningen i projekter, hvor fagligheden ligger uden for egne kernekompetencer.

Point_F_100Overvejer dilemmaet mellem kravet til en selvstændig indsats fra den studerende og tilskyndelsen til at guide den studerende, således at projektets resultater kan bidrage professionelt til vejlederens egne forsknings- og/eller udviklingsprojekter.