Projektvejledning på TEK
Projektarbejdsformen på TEK
Det overordnede mål for projektarbejdsformen, og dermed den vejledning der udøves i projekterne, er beskrevet i DSMI. Samspillet mellem fag, projekt og gruppe er beskrevet i DSMI’s del 3 (Læringsmiljøet) og danner baggrund for vejlederens rolle i forbindelse med projektvejledningen.
Læringsmålene for det konkrete kursus og projekt fremgår af studieordningen (kompetenceprofil, semesterbeskrivelse, kursusbeskrivelse), og fastsætter målene for den vejledning, der gennemføres på den enkelte uddannelse.
Målet for og organiseringen af projektarbejdet kan yderligere være uddybet i en beskrivelse af det enkelte semesterprojekt.
Rammer for vejledningen
Den gode vejledning i projektarbejdet forudsætter, at vejlederen tilrettelægger vejledningsprocessen således at de studerende støttes i at nå læringsmålene.
Det stiller krav til vejlederens faglige kompetencer, men i høj grad også til vejlederens evne til at understøtte en række processer i projektet. Det er væsentligt, at vejlederen har klarhed over læringsmålene i projektet, og at han/hun har de fornødne værktøjer og kompetencer til at gennemføre god vejledning.
Vejlederens kompetencer
Vejlederens skal kunne:
anvende situationsbestemte vejledningsstrategier
Det er centralt for en effektiv læring i projektarbejdet, at vejlederen kan påtage sig den vejlederrolle, som bedst understøtter læring i en given situation. Situationsbestemt vejledning forudsætter, at vejlederen er bevidst om forskellige vejledningsstrategier, og er fortrolig med anvendelsen af disse.
Der findes forskellige brugbare modeller for vejledning og vejledningsstrategier. Det afgørende er, at vejlederen aktivt tager stilling til, hvilken vejledningsstrategi der anvendes.
Følgende 2 modeller anbefales:
Inglars 4 vejledningsstrategier (Inglar 2012).
På SDU afholder SDUUP et vejledningskursus, der tager udgangspunkt i Inglars 4 vejledningsstrategier.
Situationsbaseret projektvejledning som er beskrevet i artiklen ”Situationsbaseret projektvejledning”, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 3.
understøtte de studerendes samarbejdsprocesser aktivt
Et velfungerende samarbejde i projektgrupperne er en væsentlig forudsætning for læring blandt de studerende, og er samtidig et selvstændigt læringsmål med projektgrupperne. Det er derfor nødvendigt, at vejlederne aktivt understøtter de processer i projektgrupperne, der fremmer et godt samarbejde.
Dette stiller krav om, at vejlederen:
har kendskab til gruppedynamik herunder betydningen af forskellige roller og personprofiler i projektgrupper.
På TEK anvendes forskellige modeller blandt andet Belbin Teamroller som et værktøj til at forstå og beskrive projektdeltagernes forskellige profiler og roller i projektsamarbejdet.
har viden om og værktøjer til konflikthåndtering.
Vejlederen må have en grundlæggende viden og tilstrækkelige værktøjer til, at han/hun aktivt kan understøtte konstruktive løsninger af konflikter, der kan opstå i projektgrupperne.
kan give konstruktiv og effektiv feedback til de studerende på både proces og faglighed.
Der findes modeller for effektiv feedback, som vejlederne må være fortrolige med.
SDUUP udbyder kurset ”Effective Feedback and Feedforward”
rammesætte projektet og formidle professionens arbejdsmetoder
Vejlederen skal være fortrolig med projektarbejdsformen herunder formål og metoder i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Endvidere skal vejlederen gennem projektet formidle professionens traditioner, arbejdsmetoder og selvforståelse.
Dette stiller krav om, at vejlederen:
har et nøje kendskab til den sammenhæng projektet indgår i på uddannelsen.
Her er semesterteamet centralt for drøftelsen af, hvorledes vejledningen og projektarbejdet udmøntes og for fastlæggelse af konkrete krav til afrapportering, tidsplaner, midtvejsevalueringer/faseoverdragelser, opponentgrupper etc.
kan rammesætte projektet og forventningsafstemme vejleders og studerendes roller og ansvarsfordeling.
Eksempelvis ved opstilling af vejledningskontrakter.
kan formidle professionens arbejdsmetoder.
Vejlederen skal kunne formidle de arbejdsmetoder og traditioner, der kendetegner professionelt ingeniørarbejde, herunder at arbejde systematisk med åbne problemer, projektstyring, formidling af resultater, fokus på at skabe løsninger, samarbejde tværfagligt etc.